Hollywooddivas børn stjæler rampelyset
Mariah Carey og hendes søn Moroccan Cannon poserer sammen på den stjerne, som sangerinden onsdag fik lov at afsløre på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles. Foto: Polfoto/Chris Pizzello
Polfoto/Chris Pizzello
Sangerinden Mariah Carey blev onsdag hædret med en stjerne på Walk of Fame i Hollywood. Men børnene stjal rampelyset.
Sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame er noget af det højeste, man kan opnå i amerikansk showbiz. Onsdag tilfaldt æren den berømte hitsangerinde Mariah Carey.
Men selvom dagen utvivlsomt var både stor og længe ventet, så fik den 45-årige sangerinde og mor ikke meget tid til at nyde sin plads i rampelyset, før pligten kaldte. Bogstaveligt talt i form af Careys fireårige tvillinger Monroe og Moroccan.
De to charmetrolde stjal hurtigt al opmærksomheden fra deres mor med deres små numre, som inkluderede at gabe højt og insistere på at tage en lille lur på skødet af Mariah Carey under fotosessionen på Walk of Fame. Det skriver Mail Online.
Men der var måske heller ikke noget at sige til, hvis de små var lidt trætte. Mariah Carey skød nemlig allerede tirsdag festlighederne i gang med en stor fest i sit luksuriøse strandhus i Malibu.
Til festen deltog, ud over Mariah Careys børn, ifølge magasinet blandt andre Brett Ratner og rapperen French Montana.
Without You-sangerinden var dog også fuld af overbærenhed og tålmodighed med sine små poder, der fik lov at dominere det meste af ceremonien.
Mariah Carey udtrykker desuden sin taknemmelighed til sine fans, som hun vanen tro refererer til som sine "lam". Det fremgår af et opslag på det sociale billeddelingsmedie Instagram.
- Tusind tak til alle jer lam i dette land. I er de bedste. Jeg elsker jer i al uendelighed, skriver hun.
Se Mariah Careys egen billedserie fra dagen på Walk of Fame her: https://instagram.com/p/6BI9TcreIz/?taken-by=mariahcarey
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker