I filmen "Wedding Crashers" fra 2005 spiller Vince Vaughn den ene halvdel af en duo, der på udspekuleret vis sniger sig med til bryllupper for at score godtroende kvinder. Nu er kirkeklokken imidlertid faldet i slag for den 39-årige skuespiller, der lørdag giftede sig med sin kæreste, den otte år yngre canadiske ejendomsmægler Kyla Weber - en kvinde der i øvrigt deler både hjemland og erhverv med Vaughns mor. Hverken Kyla Weber eller Vince Vaughn har været gift før.
Ifølge Hollywood-stjernens talsmand, Alan Nierob, foregik vielsen uden for Chicago i selskab med familierne og de nærmeste venner. I det hele taget er det ikke mange glimt, offentligheden har fået af parret, der har været sammen i to år. Det var under anderledes intens mediebevågenhed, at Vaughn datede "Venner"-skuespillerinden Jennifer Aniston, efter at de to havde medvirket i filmen "Break Up" tilbage i 2006.
Det er ikke kun blandt kvinderne, at Vince Vaughn er eftertragtet. Ifølge det økonomiske magasin Forbes var han for et par år siden den Hollywood-skuespiller, som filmproducenterne fik mest ud af for deres investerede penge. For hver dollar, Vaughn fik for at gøre sit job, tjente filmen knap 15 dollar, eller hvad der svarer til lige under 75 kroner, ind igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker