Den øl-tyllende og doughnut-smaskende tegnefilmsfigur Homer Simpson er kåret til den største tv- og filmfigur i de seneste 20 år.
Antihelten fra serien "The Simpsons" forviste både troldmandslærlingen Harry Potter og vampyrjægeren Buffy fra førstepladsen, da det amerikanske ugeblad Entertainment Weekly spurgte sine læsere.
Manden bag den gule familie, Matt Groening, mener, at millioner af mennesker verden over kan identificere sig med Homer med sloganet "D'oh".
- Folk kan relatere til Homer, fordi vi alle drives af begær, vi ikke vil indrømme. Homer kaster sig hovedkuls ud i alle impulsive indfald, han får. Det er en glæde at være vidne til, siger Matt Groening til Entertainment Weekly.
"The Simpsons" kører på 21. sæson i hjemlandet USA, hvor den er den primetime-serie, der har været på skærmen i flest år. Den gule families gøren og laden bliver vist i mere end 90 lande.
Blandt de øvrige populære tv- og filmfigurer i afstemningens top 10 finder man foruden Harry Potter og Buffy også kannibalen Hannibal Lecter fra filmen "Ondskabens øjne", Rachel fra tv-serien "Venner" og den lille tegnede svamp, Svampebob Firkant.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde