Søndag den 1. august kommer Zulu Sommerbio til Horsens for første gang. Byen har i dag vundet konkurrencen om, hvilken dansk provinsby der skal have glæde af en dag med gratis film.
Dermed må borgerne i Helsingør, der sammen med Horsens var favorit til at vinde konkurrencen, håbe på, at arrangørerne vil tilgodese Nordsjælland til næste år.
TV2 Zulu udbød tidligere på året søndag den 1. august i en Facebook-konkurrence. De danske byer, der ønskede at vinde en dag med gratis film, kunne melde sig til. I forvejen besøger Zulu Sommerbio landets fire største byer.
Konkurrencen blev en stor succes. Flere end 170.000 Facebook-brugere kastede sig ind i krigen. Den by, som kunne samle den største Facebook-gruppe, ville vinde.
Det blev til nærmest dødt løb. Ifølge Horsens Folkeblad havde Horsens-gruppen 22.856 medlemmer, da konkurrencen sluttede. Helsingør på andenpladsen havde 321 medlemmer færre.
Helsingør havde ellers hentet hjælp på den anden side af Øresund. For nylig skrev lokalavisen City Helsingborg en opfordring til svenskerne om at støtte Helsingør og dermed få sommerbio så tæt på Sverige som muligt. Men det lykkedes ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde