House-skuespiller: Rollen var et mareridt
Foto: Matt Sayles/AP
AP/Polfoto
Efter otte sæsoner sluttede den populære dramaserie "House" sidste år, og det har gjort hovedrolleindehaveren Hugh Laurie til en lettet mand. Det skriver Daily Mail.
Hugh Laurie spillede den excentriske læge Dr. Gregory House, som har til opgave at opklare mystiske sygdomstilfælde.
Rollen krævede, at han flyttede til Los Angeles, mens resten af familien blev hjemme i Storbritannien.
Og hverdagen satte pres på skuespilleren, som beskriver tilværelsen under optagelserne som et forgyldt bur, som fik ham til at fantasere om ulykker, så han kunne få bare lidt fri.
- Gentagelse af enhver rutine, hvor dage bliver til måneder, som så bliver til år, kan ende med at blive lidt af et mareridt, fortæller Hugh Laurie.
- Jeg havde nogle ret mørke dage, hvor det virkede som om, der ikke var nogen vej ud. Jeg har en meget høj arbejdsmoral, så jeg var fast besluttet på aldrig at komme for sent eller gå glip af en dags optagelser.
- Så der var dage, hvor jeg tænkte: "Hvis bare jeg ville komme ud for en ulykke på vej ud til tv-studiet, så ville jeg vinde et par dage til at få det bedre, hvor skønt ville det lige være?" beretter Hugh Laurie, som i dag nyder at være tilbage hos familien på fuld tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker