Hovednavnet Drake aflyser Roskildekoncert
Foto: Polfoto/AP
Polfoto/AP
Den canadiske rapper Drake er forhindret i at spille på årets Roskilde Festival.
Han har oplyst Roskilde Festival, at han ikke kan gennemføre sine tre planlagte koncerter i weekenden, som skulle finde sted i London, Birmingham og på Roskilde Festival.
- Vi havde virkelig set frem til endelig at få Drake til Roskilde Festival, og vi er lige så kede af det og skuffede, som hans mange fans bliver over at høre denne ærgerlige nyhed, siger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén i en pressemeddelelse.
- Vi ved, at mange havde glædet sig specielt til søndag aften, hvor Drake skulle spille årets sidste koncert på Orange Scene.
Roskilde Festivals bookere arbejder i øjeblikket på at ændre søndagens program på årets Roskilde Festival.
- Det er vigtigt for os, at vores gæster får denne besked så hurtigt som muligt. Derfor har vi i øjeblikket ikke fundet frem en endelig beslutning for, hvordan vi nu programsætter søndag aften på Orange Scene, siger Anders Wahrén.
Vi arbejder på forskellige løsninger og håber på at kunne komme med en udmelding hurtigst muligt.
Drake har sendt denne besked til sine fans:
- Jeg er ked af, at jeg ikke kan møde mine fans på Roskilde Festival, men der er kommet sygdom i vejen, og derfor er jeg desværre blevet for forhindret i at gennemføre min koncert.
Det er anden gang Drake aflyser en koncert på festivalen. Det skete også i 2010.
Roskilde Festival har meldt udsolgt af partoutbilletter. Endagsbilletter til fredag 4. juli og søndag 6. juli er fortsat tilgængelige.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde