Det er anden gang, Kate Hudson er gravid, men det er meget få ting, der er de samme denne gang, hvor hun venter sit andet barn.
Men en ting er præcis, som da hun var gravid med sønnen Ryder for syv år siden.
- Det er skønt at være gravid. Men man får ammehjerne. Ved du, hvad det føles som? Som om man er skæv, fortæller skuespillerinden, der har måtte love sin læge, at hun ikke håndterer sin graviditet, som hun gjorde sidst, hvor hun gik fuldstændig amok i mad.
- Min læge så på mig og sagde "nå, lad os prøve at lade være med at tage 34 kilo på denne gang", siger hun.
- Jeg svarede ham, at det kunne jeg ikke love, siger Kate Hudson.
Faderen til hendes barn er denne gang den britiske rockstjerne Matthew Bellamy fra bandet Muse, og Kate Hudson fortæller, at hun er overbevist om, at barnet er en pige.
Parret har ikke ønsket at få kønnet at vide ved skanningerne, men har i stedet forsøgt at svinge et pendul over Hudsons gravide mave. Afhængigt af hvordan pendulet svinger, mener nogle at man kan se, hvilket køn barnet er.
I Kate Hudsons tilfælde viste pendulet, at hun venter en lille pige.
- Hvor sindssygt er det ikke? Jeg har ikke haft nogle drømme om, at det skulle være en pige. Men med Ryder viste pendulet, at det blev en dreng, siger hun.
Graviditeten har været meget anderledes, end første gang hun ventede sig, fortæller Hudson.
- Derfor siger alle, at det betyder, jeg skal have en pige denne gang, men jeg vil ikke vide det, siger hun./ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker