Der er mænd, som fylder 84 år og stiller sig tilfreds med at få serveret livretten på dagen, og så er der Hugh Hefner.
Grundlæggeren af Playboy-imperiet runder 84 år den 9. april, og det er en begivenhed, der ikke kommer til at gå stille af, fortæller han CNN.
Fødselsdagen fejres over flere dage og kulminerer i Las Vegas i Nevada.
- Aftenen efter (fødselsdagen) tager jeg pigerne med til Las Vegas og fester ved et større arrangement på The Palms Hotel, siger Hefner, der i årevis har været kendt for at have adskillige kærester - samtidig.
Dog siger han til CNN, at han lige nu kun har øje for én kvinde.
- Jeg har et rigtig godt forhold til en ung kvinde, der hedder Crystal Harris.
Han bliver også spurgt om, hvor mange kvinder han har været sammen med, men det kan han ikke svare på.
- Jeg holdt op med at tælle for længe siden, siger han og tilføjer, at han "aldrig er gået op i kvantitet, men mere i kvalitet".
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker