Hulk Hogan sagsøger for 100 millioner
Foto: Chris O'Meara/AP
AP/Polfoto
Hulk Hogan er godt og grundigt træt af, at hele verden har kunnet se, hvordan han udfolder sig på et lagen.
Siden en sexvideo med den tidligere wrestler så dagens lys på hjemmesiden gawker.com, har han taget skrappe midler i brug for at få den stoppet.
Og nu vil han også kræve penge af dem, der står bag. Hans tidligere ven, Bubba the Love Sponge og dennes ekskone, Heather Clem, kan forvente et saganlæg. Det er nemlig dem, der har offentliggjort båndet uden hans tilladelse.
Og hjemmesiden, der har lagt den op, står også på Hogans sorte liste.
Og det bliver ikke billigt, hvis det står til den tidligere wrestler. Han forlanger ifølge sine advokater intet mindre end 100 millioner dollar af hjemmesiden. Hvor meget Bubba the Love Sponge og Heather Clem bliver sagsøgt for er ikke oplyst.
I sagspapirerne skriver Hogans advokater, at "han havde grund til at stole på, at hans intime aktiviteter ville være private og ville blive beskyttet".
De skriver også, at vennen har handlet "ulovligt, vanvittigt og uden tanke på pli".
Hogan forlanger samtidig, at alle, der skulle ligge inde med et kopi af sexbåndet, skal aflevere det til ham, så det kan blive destrueret.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker