Hele 20 millioner dollar vil Nicolette Sheridan have i erstatning, idet hun beskylder produceren af "Desperate Housewives", Marc Cherry, for at have slået hende. Men Sheridan møder kun kolde skuldre fra sine husmor-kolleger.
- Det ville være uansvarligt at fortælle offentligheden, at det er alt andet end en velsignelse at medvirke i dette show, lyder det i en officiel udtalelse fra skuespillerinderne Teri Hatcher, Marcia Cross, Felicity Huffman og Eva Longoria.
- Vi har ingen førstehåndsviden om, hvad Nicollette måtte eller ikke måtte have oplevet, men vi ville aldrig beskrive miljøet omkring serien som fjendtlig, lyder det videre fra de desperate husmødre.
Latina-husmoren, Eva Longoria, går også selv ud og udtrykker sin sympati for producer Marc Cherry.
- Han er så sjov og sød. Og han ville ikke gøre en flue fortræd. Han er bare så sød. Jeg ved, at de havde den kontrovers på settet, jeg mener, det skete for et par år siden, siger Longoria til MSNBC.
Der blev hældt yderligere benzin på Nicolette Sheridans bål, da hendes karakter i serien, den storflirtende ejendomsmægler Edie Britt, pludselig døde i en trafikulykke. Men indtil videre må hun klare sig i retten uden støtte fra de andre husmødre.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker