Hypet waliser skal spille ved X Factor-finalen
X Factor-finalen i Herning får internationalt stjernebesøg, når Marina And The Diamonds indtager Jyske Bank Boxen sammen med de tre X Factor-finalister.
Det afslører DR i en pressemeddelelse.
Walisiske Marina And The Diamonds slog sig for alvor fast i 2010 med hitsinglen "Hollywood" og debutalbummet "The Family Jewels", der på det engelske marked havde solgt flere end 60.000 eksemplarer allerede inden, det var blevet udgivet.
Hun er kendt for hits som "Radioactive", "How To Be A Heartbreaker" og "Primadonna".
- Det er fantastisk, at Marina and the Diamonds har sagt ja til at spille til vores X Factor-finale.
- At få store internationale navne til at lægge vejen forbi Danmark for at optræde med et par numre er generelt meget svært, siger underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme.
- Og det er derfor så meget desto større for DR, at det er lykkedes at få Marina and the Diamonds til landet og kaste stjernestøv ud over vores X factor-finale, som uden sammenligning bliver den flottest besatte i programmets seksårige historie herhjemme. lover han.
Til X Factor-finalen i Boxen den 22. marts vil man ud over Marina and The Diamonds også kunne opleve en række danske stjernenavne som Burhan G, Mads Langer, Nabiha, Rasmus Walter, Marie Key og Panamah.
Hvem de tre finalister, der skal stå på scenen i Boxen bliver, afgøres fredag aften. De tilbageværende deltagere er Chresten, Wasteland, Karoline og Amanda.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned