Iben Hjejle om livsstilsændring: Det er en lang hård kamp
Iben Hjejle er uddannet fra Statens Teaterskole i 1996 og fik sit store gennembrud i dogmefilmen "Mifunes sidste sang" i 1999. Siden har hun medvirket i en lang række danske film og tv-serier som "Anna Pihl", "Klovn" og "Dicte". Foto: PR foto/Discovery/Per Arnesen/FreePR foto/Discovery/Per Arnesen/Free
Skuespillerinden Iben Hjejle har fået mere overskud i hverdagen efter tre måneders gennemgribende trænings- og kosteksperiment for at opnå en sundere krop.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det har været en hård og udfordrende rejse mod det sundere liv for skuespillerinden Iben Hjejle, som har deltaget i tv-programmet "12 uger i helvede".
Et program, hvor seks kendte danskere deltager i et intenst eksperiment for at blive sundere.
For den slanke Iben Hjejle var det ikke drømmen om et stort vægttab, som fyldte, men snarere et ønske om at komme i bedre form og forbedre sin generelle sundhed efter at have ramt de 50 år.
- Jeg kan ikke tåle så meget længere, derfor var det vigtigt at blive stærkere i min slappe krop, siger Iben Hjejle.
Hun besluttede at gøre noget ved det, inden hun for alvor blev plaget af de skavanker, som hun allerede var begyndt at mærke lidt til.
Annonce
Men det var en udfordring at gennemføre tre måneders intensiv kost- og træningsomlægning for den 50-årige skuespillerinde.
- Det var helt vildt hårdt og særligt i starten. Måske fordi jeg var ret trodsig og syntes, de mange restriktioner passede utrolig dårligt til mig.
I programmet må deltagerne hverken spise sukker eller drikke alkohol. Samtidig skal de faste 16 timer i døgnet og følge en striks kostplan. Derudover skal de powerwalke i en time hver morgen og udføre en times træning seks dage om ugen.
- Det kræver, at man virkelig vil det, for det er simpelthen så hårdt at gennemføre sådan et program, siger hun.
Selv om det selvfølgelig var hårdt at overholde de mange regler, var det hårdeste at være social, fordi hun opdagede, hvor meget mad egentlig betød for de sociale relationer.
- Man er så alene i det her, og det er virkelig svært, særligt når man er ude blandt andre. Jeg må da også indrømme, at jeg er faldet i og har spist nogle ting, som ikke var en del af kuren, siger skuespillerinden og tilføjer:
- Det er rigtigt hårdt at have en hverdag ved siden af det her.
Derfor har det været en fordel, at hun i perioden primært har lavet sin podcast "Sitter", da det er mere fleksibelt, og fordi podcasten er lavet sammen med veninden og tv-værten Signe Lindkvist, som også deltager i eksperimentet.
Selv om den 50-årige skuespillerinde ikke har set de store fysiske forandringer efter de tre måneder, kan hun mærke, hun har fået mere overskud.
- Godt nok har jeg ikke gennemgået nogen store fysiske forandringer, men jeg kan mærke det så meget på mit humør, og hvordan jeg går til verden, siger skuespillerinden.
Annonce
Derfor har hun også fundet lysten til at opretholde den sunde livsstil og går fortsat 60 minutters powerwalk hver dag.
- Jeg har fået blod på tanden. Det giver lige pludselig mening for mig at træne, og det har det ikke gjort før, siger Iben Hjejle.
De andre deltagere i eksperimentet er musikproducer Mich "Cutfather" Hedin, tv-vært Signe Lindkvist, skuespiller Esben Dalgaard, komiker Simon Jul og skuespillerinde Anne Louise Hassing.
Programmet bliver sendt på Discovery+ og Kanal 5 hver torsdag.
I "12 uger i helvede" indgår seks kendte danskere i et gennemgribende eksperiment for at opnå en sundere livsstil og krop på tre måneder. Foto: PR foto/Discovery/Per Arnesen/FreePR foto/Discovery/Per Arnesen/Free
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Indsatsleder roser nabo efter brand: - En meget skarp handling