Ikonisk dansk dj tilbage til LA
Hans danske fans må vente til superstjernens næste visit i sit hjemland, hvis de vil have et glimt af dj'en Morten. Han er nemlig taget hjem til Los Angeles efter en række danske koncerter. Foto: free/MORTEN Mngmt
free/MORTEN Mngmt
Efter seks hæsblæsende koncerter i Europa vender den danske dj Morten nu tilbage til sit hjem i Los Angeles.
Der er altid garanti for en kæmpe fest, når han lægger vejen forbi sit hjemland.
Men besøgstiden er nu sluppet op for den danske super-dj Morten Breum, der går under kunstnernavnet Morten.
Efter en række danske koncerter i blandt andet Aarhus og København er han nemlig fløjet tilbage over dammen til sit hjem i Los Angeles.
- Seks koncerter i Europa er overstået, og de var alle super sjove! Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til Los Angeles, skriver den danske superstjerne om et billede på sin Instagram-profil, hvor han sidder i Københavns Lufthavn og venter på sit fly.
Og da hitmageren, der for nylig har arbejdet sammen med verdensstjernen David Guetta, landede i Guds eget land, løftede han sløret for, at han får travlt i den kommende tid.
- Dejligt at være tilbage. Nu er det tid til at færdiggøre nogle projekter, skriver han således på sin Twitter-profil om et idyllisk billede af en lang boulevard med palmer på begge sider.
Hvilke projekter, han mener, er endnu uklart, men allerede den 7. marts er den danske festabe igen klar med den tunge bas, når han spiller koncert til begivenheden Life In Color i Californien.
Se musikerens lufthavnsbillede lige her: https://instagram.com/p/zxOtxKJdfx/?modal=true
Og det idylliske palmebillede her: https://twitter.com/MORTENofficial/status/573004792160649216
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned