Ikonisk musiker finder sammen med ung sanger
Sangerinden Rita Ora har fundet sammen med den tidligere Blink 182-trommeslager Travis Barker.
Stjernerne har det med at finde sammen på kryds og tværs, og nu er der opstået sød musik mellem en trommeslager og en sangerinde. Det nye stjernepar består af den amerikanske trommeslager Travis Barker, som blev kendt med 90'er-bandet Blink 182, og den britiske sangerinde Rita Ora, som i øjeblikket dømmer håbefulde sangspirer i den britiske udgave af talentshowet X-Factor.
Det bekræfter den ikoniske trommeslagers repræsentant overfor E! News. I sidste uge lagde den 39-årige Blink 182-musiker et billede op af de to sammen ved en basketballkamp i Los Angeles.
- Mig og den smukke Rita Ora til Power 106 All Stars-kampen, skrev han til billedet, hvor han poserer med sin nye 24-årige kæreste.
Det er bestemt ikke første gang, at der er kendis-amoriner i luften for hverken Rita Ora eller Travis Barker. Sangerinden har tidligere set succes-dj'en Calvin Harris, som nu danner par med Taylor Swift, og har datet realitykendissen Rob Kardashian.
Trommeslageren Travis Barker har tidligere været gift med modellen og realitystjernen Shanna Moakler og har desuden været kæreste med modellen Arianny Celeste, som også er en kendt nummerpige.
Se parret sammen her: https://instagram.com/p/75cC1FtWAl/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker