Ingen bitterhed hos Camilla Bendix
Foto: FLINDT MOGENS
Mogens Flindt/Polfoto
Selvom hun røg lige før semifinalen i Vild med dans, var der efter showet ingen bitterhed at spore hos Camilla Bendix.
Tværtimod var hun glad og stolt.
- Jeg er ikke bitter, altså, hør nu her, jeg blev nummer fire, smiler Camilla Bendix.
- Det har været helt fantastisk at være med, siger skuespillerinden, der ikke er i tvivl om, hvad det allerbedste har været.
- Det har været at lære Michael at kende, siger hun.
- Jeg kommer til at savne ham utroligt meget.
Skuespillerinden har tabt flere centimeter i sit taljemål, og så har hun oplevet at blive helt høj af dansen.
- Jeg kan mærke endorfinerne, når jeg danser, og den lykkefølelse er jeg virkelig blevet afhængig af. Derfor har jeg også besluttet mig for at fortsætte med at danse, siger hun.
Hendes partner Michael Olesen kan dog godt mærke en smule skuffelse.
- Jeg ville rigtig gerne have fulgt Camilla hele vejen til tops, siger han og lægger ikke skjul på, at han også selv gerne ville prøve at stå i finalen.
De tre par, der er tilbage i Vild med dans, er Silas Holst og Louise Mieritz, Joakim Ingversen og Claudia Rex og Louise Spellerberg og Mads Vad.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde