Det danske bud på en Oscar-pris, Henrik Ruben Genz "Frygtelig lykkelig", bliver ikke blandt de nominerede. Det står fast efter at Det Amerikanske Filmakademi indsnævrede kampen om nomineringerne til kun ni film.
"Frygtelig lykkelig" havde dansk premiere i oktober 2008 og blev modtaget af en begejstret presse. I de danske biografer indløste 270.000 billet til filmen.
På den prominente Karlovy Vary International Film Festival i Tjekkiet erobrede den hovedprisen, Grand Prix Crystal Globe.
Filmen er solgt til biografdistribution i USA, men kom altså ikke med i Oscar-opløbet.
Danmark har tidligere vundet Oscars for bedste udenlandske spillefilm. Det skete med Gabriel Axels "Babettes gæstebud" i 1988 og Bille Augusts "Pelle Erobreren" i 1989.
Nomineringerne til årets Oscars offentliggøres den 2. februar, og selve Oscar-kåringen finder sted den 7. marts.
Det sker i The Kodak Theatre i filmbyen Hollywood. Det er 82. gang, at de eftertragtede Oscar-statuetter bliver uddelt.
Det bliver skuespiller og komiker Steve Martin, der skal være vært på showet. Det er tredje gang, at Steve Martin skal lede slagets gang.
Steve Martin skal også agere mentor for skuespilleren Alec Baldwin. Baldwin skal nemlig være med ved showet som Steve Martins værtsmakker.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker