Det kan koste de mange paparazzifotografer dyrt at fotografere hende, når hun i disse dage er privat besøg i Australien.
Mary ankom tirsdag til Tasmanien, hvor hun blandt andet skal besøge sine søstre. Men det besøg skal være uden for fotografernes linser, mener politiet.
Repræsentanter for ikke færre end 17 medier var mødt op ved Marys søster Janes hus i det vestlige Hobart tirsdag i håb om at få et glimt af den gravide prinsesse.
Men ifølge den store tasmanske avis The Mercury mødte politiet op med kopier af en lov, der trådte i kraft i Tasmanien sidste år og pålægger bøder eller fængsel for krænkelse af privatlivets fred. Kopierne blev delt ud til pressefolkene som en påmindelse om, at de ikke må krænke kronprinsessens privatliv.
Ifølge loven er det ulovligt at fotografere eller filme en person "i tilfælde, hvor en fornuftig person ville forvente, at der gives privatlivets fred" og derefter distribuere billederne.
I praksis betyder det, at billeder af kronprinsesse Mary eller andre familiemedlemmer og venner i og ved hendes søsters hjem, vil blive betragtet som en overtrædelse af loven.
Kronprinsesse Mary er alene i Australien og forventes ud over besøget hos sine søstre også at deltage i sin veninde - den noget skandaleombruste Amber Pettys - 40-års-fødselsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker