Hvis du ynder at tænde for anlægget og lade Coldplay flyde ud af højttalerne, er du samtidig mindre tilbøjelig til at have sex på første date.
I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse foretaget af hjemmesiden Tastebuds.fm.
Internetsiden spurgte, "hvor langt folk ville gå på første date" og forhørte sig samtidig om brugernes musikalske præferencer.
408 besvarelser kom der i land, og det viste sig, at Coldplay-fans helst vil holde det 100 procent platonisk, når de første gang mødes med en ny, mulig flamme.
I den anden ende af skalaen tilkendegav Nirvana-fans, at de er klar til at gå hele vejen, hvis kemien er rigtig. Også de, der lytter til Metallica, Linkin Park og Kanye West er klar på det meste.
I midten af feltet, der hvor man er parat til et eventuelt godnatkys oven på en første date, placerede fans af Beatles og Arcade Fire sig.
I kølvandet på undersøgelsen gav Tastebuds.fm et forslag til, hvordan man i fremtiden kunne aflede tankerne, hvis de havde bevæget sig i en uren retning.
- Næste gang du har beskidte tanker, kan du spare dig det kolde bad og i stedet sætte et Coldplay-album på anlægget, skriver de.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker