Der var straks kemi i luften mellem stjernen fra "An Education", Carey Mulligan, og hendes medspiller i den nye "Wall Street"-film, Shia LaBeouf.
Det fortæller Oliver Stone, instruktøren bag "Wall Street: Money never Sleeps". Og som en anden Kirsten Giftekniv er han ikke bleg for at tage æren for romancen.
- Det var takket være mig. Man kunne se kemien mellem dem med det samme. De var meget professionelle under optagelserne, men det var ikke til at tage fejl af, hvad der skete, siger Oliver Stone til People Magazine.
Shia LaBeouf fandt sammen med Carey Mulligan, der fik sit store gennembrud i danske Lone Scherfigs Oscar-nominerede film "An Education", i sensommeren sidste år.
Og selv om mange virksomheder i dag har strenge politikker om kærlighed på arbejdspladsen, så forstyrrede det ikke optagelserne af opfølgeren til "Wall Street".
- Jeg blev henrykt, da jeg opdagede, at de var et par. Det gjorde kun deres scener sammen endnu bedre - især kærlighedsscenerne. Lad os bare sige, at det ikke var svært for dem, siger Oliver Stone.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker