Intet High School-ægteskab på vej

Rygterne om et nært forestående besøg hos præsten for High School Musical-stjernerne Vanessa Hudgens og Zac Efron holder ikke vand. Det oplyser talspersoner for begge skuespillere til amerikanske medier.

Et interview i News of the World med den bedårende Vanessa Hudgens satte i weekenden gang i spekulationer om, at de to pønsede på at gifte sig. Det var en kryptisk formulering fra den mørkhårede skønheds side, der satte gang i rygterne.

- Vi har ikke fastsat nogen dato endnu. Og hvis vi havde, ville vi holde det hemmeligt så længe som muligt, sagde Vanessa Hudgens i interviewet. Men udtalelsen var rent hypotetisk.

Trods de aflivede ægteskabsrygter er den 20-årige Vanessa og 21-årige Zac stadig kærester.

/ritzau/

Foto: MATT SAYLES/AP

Vanessa Hudgens og Zac Efron er stadig kærester. Men der er ingen planer om ægteskab.

Offentliggjort Sidst opdateret