J. Lo har ondt af Cruise og Holmes
Foto: Russ Elliot/© Russ Elliot/AdMedia/Corbis
Corbis/Polfoto
Sidste år gik hun selv igennem en meget offentlig skilsmisse fra sangeren Marc Anthony, som hun har tvillingerne Max og Emme med. Og derfor kan Jennifer Lopez i den grad sætte sig ind i, hvad det er, Tom Cruise og Katie Holmes går igennem lige nu.
- Jeg hørte nyheden om det, mens jeg var i Sydamerika, og jeg blev meget overrasket, siger sangerinden, der ellers er gode venner med parret.
- Det gør mig virkelig ondt på deres vegne. De er begge utroligt dejlige mennesker, og ligesom for Marc og jeg, så er det bare ikke det, man ønsker skal ske. Man kæmper og man prøver indtil man finder ud af, at man bare ikke kan mere, siger hun til Entertainment Tonight.
Hendes egne erfaringer siger hende, at det ikke kun er parret selv, der får det svært i deres beslutning. Ud over datteren Suri, som Katie Holmes er mor til, har Tom Cruise nemlig et par børn fra sit tidligere ægteskab med Nicole Kidman, og det bliver også hårdt for dem.
- Jeg håber, at de finder fred i deres beslutning. Og jeg ønsker det samme for Suri og for de andre børn, for man bliver en familie, siger sangerinden.
- Og når det går i opløsning, så findes der ingen vindere. Alle har fået knust deres hjerte på den ene eller anden måde. Jeg håber bare, de får ro, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker