Peter Jackson har indspillet filmen med 48 klip i sekundet mod den normale standard på 24 klip. Ifølge Jackson giver det et væsentligt klarere billede, men flere af tilskuerne syntes, at scenerne mindede om noget fra en lavbudgetfilm.
- Det er alt for klart, og der er noget galt med kontrasten. Det virker som en film produceret for tv, lød det dengang fra nogle af tilskuerne ifølge BBC.
Nu svarer han tilbage på kritikken.
- Jeg kan ikke sige noget til folk, der gør, at de vil kunne lide den. Ligesom jeg ikke kan sige noget til dem, der ikke kan lide fisk. Man kan ikke forklare, hvorfor fisk smager så godt, og hvorfor alle burde nyde det, siger han til avisen The Toronto Sun.
- Nogle af dem, der kritiserede filmen, sagde, at de efter lidt tid havde vænnet sig til at se på de 48 klip, fordi man kommer ind i dialogerne, filmens figurer og historien. Man bliver vant til det, uddyber instruktøren.
Han forklarer desuden, at det er helt bevidst, at han har valgt 48 klip i sekundet, fordi det forbedrer 3D-effekten og inddrager publikum i højere grad end tidligere.
Fordi mindre biografer kan få problemer med at vise filmen, da det kræver en opdatering af de normale projektorer, kommer filmen højest sandsynligt i både en standardudgave og i den omtalte udgave med 48 klip i sekundet.
Hobbitten er handlingsmæssigt forløberen til de tre Ringenes Herre-film og får premiere i USA den 14. december 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned