Det er nu et helt år siden, Michael Jacksons tre børn mistede deres far.
Jackson-børnene Prince Michael på 13 år, Paris på 12 og lille Blanket på otte år blev i anledning af årsdagen forkælet med en badeferie til Hawaii - måske for at få sorgen lidt på afstand.
Ifølge den britiske avis Daily Mail så drengene, Prince Michael og Blanket, ud til at nyde sol og palmestrand i fulde drag, og de to drenge druknede for en stund sorgen over faderens død med at boltre sig i bølgerne.
Men Jacksons datter, Paris, var ikke i humør til at tumle i vandet med drengene og holdt sig ved hotellets pool.
Børnene var taget til den tropiske ø-gruppe med deres mormor, Katherine Jackson. Men ferien varer ikke længe for de tre, for på selve årsdagen - den 25. juni - skal de deltage i en mindehøjtidelighed i Jacksons hjemby, Gary i Indiana.
Katherine Jackson skal i denne anledning afsløre et mindesmærke for sin afdøde søn uden for det hus, der var familiens hjem, da Jackson-børnene startede med at synge og danse i gruppen Jackson 5 for 50 år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet