Den afdøde popstjerne Michael Jacksons tre børn, som hidtil er blevet undervist derhjemme, vil nu formentlig få en hverdag blandt andre rige familiers børn på den private eliteskole Buckley i Los Angeles.
Det er børnenes farmor, Katherine Jackson, der "seriøst overvejer" at få de tre søskende, Michael Jr., Paris og Price optaget på Buckley, hvor blandt andre også den festglade hotelarving Paris Hilton har tilbragt sin skoletid.
Ifølge sladderhjemmesiden tmz.com, der har talt med medlemmer af Jacksonfamilien, er børnenes farmor, Katherine, meget begejstret for skolen. Hun glæder sig først og fremmest over, at børnene vil blive sikret en rigtig god uddannelse, men samtidig ligger skolen også tæt på familiens hjem i Encino, og den er desuden under massiv beskyttelse.
Problemet er blot, at eleverne starter igen efter sommerferien allerede på onsdag, og det er uklart, om børnene overhovedet har søgt om optagelse.
Men mon ikke farmor Katherine har et triumfkort i ærmet, så hendes guldklumper kan få en af de eftertragtede pladser på Buckley.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde