Jackie, Tito og Marlon Jackson var onsdag aften i The Lyric Theatre i London for at se West End-forestillingen "Thriller Live".
Forestillingen handler om deres nu afdøde bror Michaels liv og har trukket fulde huse siden januar - altså før Michael Jacksons død denne sommer.
De tre brødre var veloplagte og smilende, da de ankom til forestillingen i det kolde efterårsvejr i London. Og efter forestillingen var de også backstage og hilse på Mitchell Zhangazha, som spiller Michael Jackson som ung.
Tito Jackson så allerede forestillingen den 21. januar, da den havde premiere, og roste dengang forestillingen til skyerne. "Thriller Live" beskriver Michael Jacksons liv, lige fra opvæksten i fattige kår i en forstad til Chicago, over succesen sammen med brødrene i Jackson Five og indtil sologennembruddet "Thriller" og de efterfølgende mørkere og mørkere år.
"Thriller Live" kommer til Danmark sidst i oktober, hvor turnéen starter i Jylland og kommer hele landet rundt.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker