Anklagemyndigheden i Los Angeles vil indlede retlige skridt mod Michael Jacksons læge i sagen om popkongens død i sommer. Conrad Murray, der fungerede som livlæge for Jackson, skal ifølge Los Angeles Times mandag møde i retten, hvor han sandsynligvis vil blive mødt med anklager om uagtsomt manddrab.
Conrad Murray var den sidste, der så Michael Jackson i live, og han har angiveligt givet popkongen den blanding af beroligende medicin, der endte med at tage livet af ham.
Murray har erkendt over for politiet, at han gav Jackson en intravenøs dosis af en stærk medicin, der normalt bruges som bedøvelse under operationer. Ifølge lægen var han dog ved at vænne Jackson fra at bruge medicinen.
Lægens advokat har tidligere udtalt, at Murray er villig til at melde sig selv og forholde sig til de anklager, han kan blive mødt med.
Ifølge loven kan uagtsomt manddrab sende Murray i fængsel i op til fire år.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker