Michael Jacksons tidligere læge Conrad Murray, som er sigtet for at være skyld i den amerikanske popstjernes død sidste år, kan få inddraget sin lægetilladelse.
Det mener Californiens statsadvokat, Jerry Brown, i hvert fald, da han har bedt en domstol om at inddrage licensen, mens Murray er under anklage for uagtsomt maddrab.
- Den anklagede menes at have udskrevet en dødbringende dosis af propofol og andre kraftige medicinprodukter til patienten Michael Jackson, hvilket resulterede i vedkommendes død, skriver Jerry Brown i en 12 sider lang erklæring til domstolen.
- De dårlige, faglige vurderinger, som bragte en patient i livsfare, gør, at
statens sundhedsbestyrelse må træffe foranstaltninger for at beskytte offentligheden fra yderlige risiko, lyder det yderligere i erklæringen.
Michael Jackson døde 25. juli sidste år efter et hjertestop forårsaget af en dødelig cocktail af receptpligtig medicin, som hans personlige læge, Conrad Murray, havde udskrevet.
Murrays forsvarere insisterer på, at den 56-årige læge ikke gjorde
noget forkert. Murray har fortalt politiet, at han var ikke den første
læge, som gav Michael Jackson propofol, som skulle hjælpe den 50-årige sanger med at sove.
Conrad Murray blev tidligere løsladt mod en kaution på 75.000 dollar (cirka 400.000 kroner). Dømmes han for uagtsomt manddrab, kan han risikere at få op til fire års fængsel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned