Han turnerer verden rundt, men for et par dage har sanger og sangskriver James Blake slået sig ned på en mark uden for Roskilde. Her nyder han vejret og vennerne, inden han klokken 20 i aften indtager scenen på Cosmopol.
- Jeg kan virkelig godt lide at være her. Her er solskin, og vejret er bedre end de fleste andre steder, jeg har været. Der er ikke mudret, og jeg kan komme nemt rundt på festivalen, fortæller musikeren med coverhittet "Limit To Your Love".
James Blake får dog kun to dage i Roskilde, før han skal videre til den polske festival Heineken Opener, som han optræder på i morgen.
- Jeg har ikke set de bands, jeg ville. Jeg ville gerne have nået at se The Tallest Man On Earth, men jeg havde sat mit vækkeur forkert, så jeg kom en time for sent op i morges, fortæller den populære sanger og fortsætter:
- Men jeg har mødt nogle venner her fra Danmark. Jeg har virkelig haft en god tid her. Mine venner havde sagt, at festivalen var virkelig god, og det ser også sådan ud fra mit perspektiv.
Som forberedelse til koncerten har James Blake spillet en masse rundt omkring i verden. Han vil dog helt sikkert komme tilbage til Danmark og måske Roskilde igen.
- Jeg kommer tilbage. Jeg har venner at besøge, og jeg kan godt lide for eksempel København, fortæller sangskriveren, der også har haft mulighed for endnu engang at takke instruktøren på hans musikvideo til Feist-coveret "Limit To Your Love".
Videoen er optaget i en lejlighed på Vesterbro og instrueret af danske Martin de Thurah, som blandt andre har instrueret for Carpark North, Mew og Röyksopp.
Du kan se den her: http://www.youtube.com/watch?v=oOT2-OTebx0
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde