Lydprøverne er i fuld gang på livgardens eksercerplads ved Rosenborg Slot i København. Torsdag aften giver den britiske singer-songwriter James Blunt nemlig koncert under åben himmel, og han krydser fingre for, at vejret holder tørt.
- Jeg håber, regnen bliver væk. Hvis den gør, bliver stemningen helt fantastisk, siger sangeren, der er glad for at være tilbage i Danmark for anden gang på et år.
- Jeg har altid nydt at komme her til København. For mig er Danmark et sted, hvor jeg virkelig har det sjovt. Jeg har mange venner her, og jeg har faktisk sporet min familie tilbage til at stamme herfra for over 1000 år siden, fortæller Blunt og fortsætter:
- Det er ikke, fordi jeg kan huske det, men for mig er det et spændende sted at komme og optræde.
Ud over James Blunts danske aner er der dog også en anden grund til, at sangeren er glad for at være tilbage. Omgivelserne ved Rosenborg Slot minder ham nemlig om hans egen tid i livgarden.
- Det her er et specielt sted med et fantastisk slot i baggrunden og soldater, der løber forbi. Jeg har fået at vide, at de er i livgarden, og det er specielt for mig, fordi jeg selv har været officer i livgarden. Så jeg kan relatere lidt til det her sted og til gutterne, siger James Blunt.
Koncerten starter klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker