James Bond-skuespiller får særlig titel af dronningen
Daniel Craig har spillet James Bond siden 2006, hvor hans første film i rollen, "Casino Royal", fik premiere. Den første kontrakt sikrede ham titelrollen i tre film om 007-agenten, men det blev i alt til fem film, før han meddelte, han havde spillet James Bond for sidste gang. (Arkivfoto) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Fabrizio Bensch/Reuters
I efteråret fik Daniel Craigs sidste film som James Bond endelig premiere. Nu hædres han af den britiske dronning.
I efteråret satte skuespiller Daniel Craig et punktum for sin portrættering af 007-agenten James Bond med en femte film.
Mange har været vilde med Craig i titelrollen, og hans præstation er ikke gået ubemærket hen.
Heller ikke hos den britiske dronning Elizabeth.
Derfor har hun valgt at tildele ham samme hæder, som den fiktive karakter James Bond også har modtaget. Nemlig den fremtrædende orden af Saint Michael og Saint George.
Det er en britisk ridderorden, der typisk gives til britiske statsborgere, der eksempelvis arbejder i udenrigstjenester eller som diplomater.
Men Daniel Craig modtager hæderen for "sin tjeneste i film og teater".
Det skriver netmediet Consequense.
Titlen blev tildelt af den britiske dronning Elizabeth som en del af hendes årlige nytårsudmærkelser.
Ud over Craig blev også Elton Johns mangeårige samarbejdspartner Bernie Taupin og Spice Girls-sangerinden Mel B. tildelt den ærefulde titel.
I James Bond-universet fik agenten titlen i Ian Flemmings bog fra 1954 "You Only Live Twice".
Det er dog ikke den eneste titel, som Bond og Craig deler. De har også begge titlen som æreskommandør i den britiske kongelige flåde.
Foruden de fem James Bond-film har Daniel Craig også medvirket i blandt andet "Defiance" (2008) og "The Girl With The Dragon Tattoo" (2011).
Et af hans næste projekter er hovedrollen i en efterfølger til "Knives Out". Her spiller Craig igen detektiven Benoit Blanc. Filmen ventes at få premiere senere på året.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned