James Cameron er offer for nyt sagsanlæg

Elijah Schkeiban forklarer ifølge avisen Toronto Sun, at han lavede en fantasibog med navnet Bats & Butterflies (Flagermus og Sommerfugle, red.) - og at den minder utrolig meget om Camerons succes fra 2009, Avatar.

Bats & Butterflies handler om en helts rejse til en fjern planet, kaldet Altair. I historien bliver hovedpersonen væk i en skov og skaber et venskab med flere indfødte kreaturer og bliver samtidig del af et helt samfund af sommerfugle.

Mandag sagsøgte Schkeiban så James Cameron i Californien med påstand om, at Avatar-instruktøren skulle have stjålet plot og karakterer fra hans bog.

Han insisterer på, at lighederne mellem de to fortællinger simpelthen ikke kan være tilfældige. Det skriver Hollywood Reporter.

Siden premieren på Avatar i 2009 har sagsanlæg og anklager haglet ned over James Cameron.

Senest var det forfatteren Eric Ryder, der påstod, at han allerede i 1997 skrev manuskriptet til filmen KRZ 2068, som James Cameron angiveligt også skulle have kopieret sit manuskript til biografsuccesen ud fra.

/ritzau/

Foto: VIRGINIA MAYO/AP

Det er ikke en uvant situation for instruktøren James Cameron at blive sagsøgt, og det er endnu engang filmen Avatar, der er årsagen til et sagsanlæg.

Offentliggjort Sidst opdateret