200 kroner kiloet er alle pengene værd, når det gælder nye Samsøkartofler. Det mener tv-kok og kapelmester James Price.
- Nye danske kartofler er en af vores bedste gastronomiske specialiteter, lyder det fra James Price.
Onsdag modtog han på Dyrehavsbakken nord for København en sending nye kartofler fra Samsø. Det blev der lagt mærke til også uden for det lille køkken, hvor James Price tilberedte de delikate knolde.
Cirkusrevyens Lisbeth Dahl slog et smut forbi Prices køkken for at guffe et par af de lækre kartofler i sig. Det samme gjorde skuespillerinden Ditte Hansen.
Samsøkartofler har nærmest mytologisk status i den gastronomiske verden. Hvert år tiltrækker de sig stor opmærksomhed, når de første graves op på kattegatøen.
Prisen er ikke gastronomisk, men snarere astronomisk. Årets første Samsøkartofler sælges gerne for 1000 kroner kiloet.
Kartoflerne i Prices køkken onsdag var dog noget billigere. De kostede blot 200 kroner kiloet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde