De har været kærester, siden de var teenagere, men alligevel er det ikke lykkedes madmogulen Jamie Oliver at lære sin kone Jools at begå sig i et køkken.
I et interview med Radio 5 Live siger han, at børnene synes, hun laver god mad, men at det ikke falder i hans smag.
- Jeg kan ikke fortælle min kone, hvordan hun skal gøre. Hun gider ikke høre, at jeg synes, hun hakker noget forkert. Men jeg tror også, at grunden til, at vores forhold er så godt, er, at hun ikke ser mig som madlavningseksperten, fortæller han.
- Jeg siger til hende, at hendes mad er god, men for at være ærlig, så er den ækel, siger han til radiokanalen.
Jamie Oliver og Jools mødtes, da de var bare 18 år, og det 35-årige par har været gift i snart 10 år.
Sammen har de børnene Daisy Boo, Poppy Honey, Petal Blossom og Buddy Bear. Og dem er Jools heldigvis god til at tage sig af.
Jamie Oliver roser hende for at være en skøn mor, der klarer børnene, mens han for det meste kun er hjemme i weekenden. Men så snart de når 10-års alderen, kan de se frem til at komme med far på arbejde. Og måske kan de blive bedre til at lave mad end deres mor.
- Når de er omkring 10 år, så skal de arbejde tre timer både lørdag og søndag, så de kan lære, at hvis man yder lidt, så kan man også tjene nogle skillinger, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde