Jamie Oliver spurgt om vægt: Tak, kælling

Og når man har gjort det til en levevej at lave mad og prædike om sund kost rundt om i verden, gør det spørgsmål ekstra ondt.

Det var tydeligt, da kendis-kokken Jamie Oliver blev spurgt af en kvindelig journalist, om han ikke havde taget lidt på i vægt.

- Er du fra et tabloidmedie? Tak, fordi du har lagt mærke til det, kælling.

Sådan lød Jamie Olivers svar til journalisten - ifølge flere forskellige medier.

TV-kokken blødte dog senere op og forklarede, at han havde fået et par drinks aftenen før pressemødet, hvorfor han ikke helt havde opfattet spørgsmålet korrekt.

Oliver gjorde det klart, at han gør sit bedste for at leve fornuftigt, selv om det måske ikke lige ser sådan ud

- Jeg spiser frisk mad, jeg træner to gange om ugen. Jeg kunne uden tvivl gøre det bedre, men jeg forsøger at gøre mit bedste - akkurat som de fleste mennesker, der er fyldt 30 år, siger Jamie Oliver ifølge Daily Mail.

Kokkens amerikanske talskvinde Kimberly Yorio siger til ABC News, at Jamie Oliver ikke vejer mere, end han plejer at gøre.

- Jeg kan slå fast som et faktum, at han ikke har taget på i vægt. Det var bare nogle uheldige billeder, siger hun.

Jamie Oliver er for tiden i Australien, hvor han er i gang med en ny omgang af "Madministeriet", hvor målet er at bekæmpe fedme i hele staten Victoria.

/ritzau/

Foto: J PAT CARTER/AP

Det er næppe mange mennesker, der finder det særligt rart at blive spurgt om, hvorvidt de har taget et par kilo på i vægt.

Offentliggjort Sidst opdateret