Den frække forfatter Jane Aamund må sande, at hendes frivole beskrivelser af et aktivt liv og sexliv kan have en negativ side. Da dele af den 74-årige forfatters nye bog "Dengang det var sjovt" for nylig blev offentliggjort i B.T., fik det nemlig Jane Aamunds mailbox til at gløde.
Den brød ganske enkelt sammen, fordi en række opfindsomme mænd havde sendt hende e-mails med alt fra tilbud om sex til frække "nærbilleder".
- Jeg var forfærdet. Sæt nu, jeg døde af hjertestop, og min søn, højesteretssagføreren, kom og så, hvad hans mors computer indeholdt af frække fotos. Så rødmende tilkaldte jeg min computermand og bad ham om at befri mig for alle billederne, fortæller Jane Aamund til Her og Nu.
B.T. havde valgt at offentliggøre en særdeles saftig passage fra forfatterens bog. Her beskriver Jane Aamund, hvordan hun havde en affære med en italiensk mafiaboss, som hun beskriver som ridderlig.
- Det eneste, der ikke rigtig passede til ridderrollen, var, at han var halvandet hoved mindre end mig. Men det var ikke det hele på den lille mand, der var i miniformat, skriver den frisindede bestsellerforfatter.
Der altså måtte finde sig i en prompte reaktion på historien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde