Janni Kjær sælger aktier for 70 millioner

Janni Kjær - tidligere Spies - har foretaget en kæmpestor aktiehandel.

Gennem selskabet NKT Holding har hun afsluttet et aktiesalg på 254.041 aktier med en samlet værdi på 69.353.193 danske kroner, oplyser NKT Holding.

NKT er et firma med 1600 ansatte i Danmark, der blandt andet beskæftiger sig med el, energi og rengøring.

Janni Kjær - daværende Janni Brodersen - blev som 21-årig gift med den 61-årige rejsekonge Simon Spies i 1983.

Da han døde, efterlod han hende sit selskab, Spies Rejser, som hun efterfølgende blev direktør for.

Simon Spies døde i 1984 - året efter han var blevet gift med Janni Kjær.

/ritzau/

Simon Spies' enke, Janni Kjær, har solgt aktier til en værdi af næsten 70 millioner kroner gennem sit selskab NKT Holding.

Offentliggjort Sidst opdateret