Japan er andet og mere end rå fisk, samuraier og harakiri. De kan også danse. Det beviste parret Kyoko og Hiroshi Yamao, da det i weekenden vandt i disciplinen Salon Tango ved verdensmesterskaberne i tango i dansens egen hjemby Buenos Aires i Argentina. Det japanske par har gennem flere år nærmet sig den internationale tango-top, og blev i 2007 nummer seks ved verdensmesterskaberne.
- Vi kom her for at danse og at nyde det hele. Vi troede ikke, vi ville opnå noget eller vinde, sagde Hiroshi Yamao efter sejren.
Salon Tango er den mest traditionsrige af de argentinske tangoer og derfor også mesterskabernes vigtigste pris. Der er meget strenge regler i dansen. Parret må på intet tidspunkt slippe hinanden, og de skal hele tiden bevæge sig rundt mod urets retning på dansegulvet.
Dette års mesterskaber var en stor skuffelse for værtslandet Argentina, der i kraft af sin status som tangoens vugge også er hjemsted for mange af de bedste dansere. For ikke nok med, at argentinerne måtte se førstepladsen i salondisciplinen forsvinde til Japan, så røg også andenpladsen udenlands. Den blev vundet af et colombiansk par. Værtslandet Argentina måtte tage til takke med tredjepladsen, som blev vundet af Jorge Marino og Sara Parnigoni.
Argentina fik dog et plaster på såret, da et argentinsk par mandag vandt i den mindre traditionsrige disciplin Stage Tango.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker