Jay-Z om elevatorslagsmål: Sådan er forholdet til Solange i dag
Alt er ifølge Jay-Z atter fred og idyl i familien Carter-Knowles. Foto: /ritzau/AP/Mark J. Terrill
/ritzau/AP/Mark J. Terrill
En lækket overvågningsvideo fra 2014 viste Solange lange ud efter Jay-Z, men i dag har de et fint forhold.
Beyoncés lillesøster, Solange, og ægtefælle, Jay-Z, blev i maj 2014 så uenige, at det udviklede sig til håndgemæng, da Solange langede ud efter "99 Problems"-rapperen.
En overvågningsvideo fra aftenen blev lækket, og familiedisputsen blev pludselig en meget offentlig sag.
I et filmet interview med Jay-Z, der er blevet lagt op på rapperens streamingtjeneste Tidal, spørger Rap Radar-værterne Elliott Wilson og Brian Miller ind til episoden.
- Vi har altid haft et storartet forhold. Vi havde én uenighed. Både før og efter har vi været cool, siger den 47-årige rapstjerne.
Jay-Z uddyber, at ham og Solange kun sjældent er uenige og ikke har skændtes siden.
- Solange er min søster. Ikke min svigerinde, nej, min søster. Punktum, slog Jay-Z fast.
I det lækkede videoklip, der varer 58 sekunder, ses Solange gå amok på sin svoger. Selv om en livvagt holder hende tilbage, når hun både at sparke Jay-Z flere gange samt at smække ham med sin håndtaske.
Allerede i 2014 kommenterede Solange hændelsen overfor Lucky Magazine. Hun gik dog ikke i detaljer, men fortalte blot, at familieforholdet ikke havde taget skade af hverken episoden eller den efterfølgende eksponering.
- Det vigtigste lige nu er, at min familie og jeg har det godt sammen, sagde hun dengang til Lucky Magazine.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker