Jazzmand og nordisk kok åbner ny musikalsk restaurant
Foto: Isak Hoffmeyer
Isak Hoffmeyer
Jazzpianisten Niels Lan Doky og det allestedsnærværende madmenneske Claus Meyer forsøger sig nu med at blande de to kreative verdener, maden og musikken, på den kommende jazzklub The Standard.
Klubben, der får adresse i toldhuset på Havnegade 44 i København, har plads til hele tre restauranter og to barer. En af restauranterne serverer indisk mad med store ambitioner under ledelse af køkkenchef Karam Sethi, der allerede har en Michelin-stjernet restaurant i bagagen.
Meyer og Lan Doky har drømmen om det kreative møde til fælles.
- Musikbranchen har i for mange år handlet for meget om indpakning og for lidt om indhold, sådan bliver det ikke her. Vi håber med The Standard at rekruttere nye fans til både jazzen og maden, udtaler Niels Lan Doky i en pressemeddelelse.
Claus Meyer er heller ikke bleg for at afsløre, at der ligger en klar ambition om at generobre Københavns placering som en af de absolutte jazzhovedstæder - men har samtidig maden i højsædet.
- Vi har samlet et hold med et stort udsyn, og vi har nogle spændende idéer til, hvordan de tre restauranter kan samarbejde, overrumplende, i hverdagen og endda være i dialog med verden udenfor, siger han.
Den jazztronomiske klub The Standard forventer at kunne slå dørene op til september.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker