Jazzsangers teenagedatter anholdt til drukfest
Harry Connick Jr. og hans datter Georgia ses sammen på den røde løber. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Harry Connick Jr.'s datter holdt fest i weekenden. Men det fik desværre konsekvenser for teenageren, der blev anholdt af politiet.
Det er ikke første gang, at en teenager holder fest, når mor og far ikke er hjemme. Og da Georgia Connick, crooner-sangeren Harry Connick Jr.'s datter, så muligheden for dans, greb hun chancen for at holde fest i familiens hus i New Canaan i delstaten Connecticut.
Desværre endte festen ikke med grin og latter, men i stedet med en arresteret værtinde med noget af en oprydning.
Den 19-årige Georgia Connick blev arresteret for at servere alkohol for mindreårige og for selv at drikke. Det bekræfter talsmand Jason Ferraro fra det lokale politi i New Canaan til det amerikanske medie NBC News Connecticut.
En rapport fra det lokale politi oplyser til det lokale medie New Canaan News, at der blev ringet til politiet klokken et om natten til søndag.
Her blev der rapporteret om, at mindreårige drak alkohol. Politiet oplyser, at flere unge prøvede at løbe væk, da politiet ankom til familiens hus, og at de fandt mange tomme øldåser rundt omkring på ejendommen.
Ifølge politiet fortalte "American Idol"-dommerens datter, at hvad der skulle have været en lille intim fest, blev til en abefest med mange hun ikke kendte.
Der skulle ifølge politiet have været omkring 15 festglade unge, som skulle have været mindreårige, og deres forældre blev kontaktet af politiet.
Jazzsangeren ønsker at holde sagen indenfor familien.
- Det her er en privat sag, som vi skal håndtere internt i familien, siger Harry Connick Jr. til det amerikanske medie People.
Den folkekære musiker er gift med den tidligere Victoria's Secret-model Jill Goodacre, og sammen har parret tre døtre, hvor Georgia Connick er den ældste.
Harry Connick Jr. var senest dommer i 13. sæson af "American Idol" sammen med sangerinden Jennifer Lopez og countrysangeren Keith Urban.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde