Jennifer Lopez jubler: Her er min kæreste
Efter mange forlydender om statussen på sit kærlighedsliv bekræfter sangerinden endelig, at hun igen er sammen med danseren Casper Smart.
Casper Smart skulle egentligt bare vride sig som baggrundsdanser til Jennifer Lopez' koncerter, men backstage endte den i dag 28-årige danser med at synge sig ind i hjertet på den 18 år ældre verdensstjerne.
Efter tre års til tider turbulent forhold brød de dog med hinanden i 2014, men nu har parret altså atter fundet sammen igen, bekræftede Lopez over for talkshowværten Ellen DeGeneres tirsdag, skriver Hello! Magazine.
- Vi er sammen. Vi holdt nytår i Miami, fordi han skulle arbejde, og jeg havde fri, så vi hyggede os, fortalte den 46-årige "Love Don't Cost a Thing"-sangerinde og American Idols-dommer foran det begejstrede publikum, der hvinede over kærlighedserklæringen.
- Vi har også lige givet hinanden julegaver, og der forærede han mig nogle vintage armbånd, røbede den Golden Globe-nominerede sangstjerne videre i interviewet.
Efter afsløringen af den eksklusive julegave forsøgte Ellen DeGeneres at lokke Lopez til at fortælle, om Smart også havde købt en forlovelsesring, men ifølge sangerinden har de ikke travlt med at blive gift, selv om hun er meget rutineret udi ægteskabet.
Fra 1997 til 1998 var Lopez gift med tjeneren Ojani Noa, mens hun fra 2001 til 2002 var gift med danseren Cris Judd. Samme år som sin anden skilsmisse blev Lopez forlovet med skuespilleren Ben Affleck, men parret brød med hinanden inden ægteskabet, hvorefter stjernen blev gift med sangeren Marc Anthony, som hun fik tvillingerne Maximilian og Emme med under deres ægteskab.
- Der er ikke noget bryllup på vej mellem os, og det er sandheden, fastslog sangerinden om sin genfundne romance.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker