Jennifer Love Hewitt er single igen, efter at hende og skuespilleren Alex Beh har valgt at gå hver til sit.
Det bekræfter Hewitts talsmand.
- De har ikke været sammen et stykke tid, siger talsmanden.
Der var ellers i den grad amoriner i luften, da Jennifer Love Hewitt i februar fortalte om sit forhold til skuespilleren Alex Beh, som hun havde været sammen med siden sommeren.
Jennifer Love Hewitt afslørede nemlig, at Alex Beh ikke bare kom med blomster til hende på valentinsdag, der ligger den 14. februar. Hun fortalte, at hun fik blomster hver dag af Alex Beh, der både kunne finde på at købe buketter eller at håndplukke en enkelt til hende på hjemvejen.
Hendes status som single er ikke noget, der passer hende særlig godt. Jennifer Love Hewitt har før fortalt, at hun helst vil have en kæreste.
- Jeg er typen, der helst vil være i et forhold. Jeg kan godt lide at være to. Nogle mennesker synes, at det er spændende at være single, men det gør jeg ikke, har hun udtalt til people.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde