Jennifer Love Hewitt har mistet sin mor
Foto: PLANET PHOTOS/ABC/PLANET PHOTOS
Planet Photos/POLFOTO
Hvis ikke det havde været for sin mor, var Jennifer Love Hewitt måske aldrig blevet skuespillerinde.
Men moderen, Patricia besluttede i 1980'erne at flytte fra Texas til Los Angeles, så datteren kunne få de bedste muligheder for en stor karriere.
Nu er Jennifer Love Hewitts mor død. Hun mistede livet til kræften, og skuespillerinden er i dyb sorg.
- Familien sørger. Hun var en engel for alle dem, der kendte hende, og de er glade for, at hun er et bedre sted nu, siger skuespillerindens talsmand.
- De beder om at få fred i denne svære tid, siger talsmanden.
Gennem hele forløbet har Jennifer Love Hewitt været meget privat omkring sin mors sygdom. Den 33-årige skuespillerinde har dog flere gange nævnt, at den støtte, hun har fået fra sin mor gennem sin karriere, har været uvurderlig.
Selv da Jennifer Love Hewitt takkede ja til rollen som escortpige i tv-serien "The Client List", havde hun moderens fulde opbakning.
Jennifer Love Hewitt er især kendt for sin rolle som Sarah Reeves i tv-serien "Vi bliver i familien" og filmen "I know what you did last summer".
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker