En af verdens smukkeste kvinder er gravid igen. Skuespillerinden Jessica Alba annoncerer via Facebook og Twitter, at hun og ægtemanden Cash Warren udvider familien.
- Cash og jeg er henrykte og ønsker at dele nyheden direkte med jer, så I ikke hører det andre steder fra, skriver den 29-årige skuespillerinde på Twitter.
Parret har i forvejen datteren Honor Marie Warren, der blev født den 2. juni 2008.
- Jeg satte stor pris på al den kærlighed og støtte, I alle viste mig under min første graviditet. Jeg vil helt sikkert sætte pris på det i denne omgang igen. Hav en skøn dag, lyder det videre fra Jessica Alba.
Cash Warren skriver via sin Twitter-konto, at Honor bliver en "fantastisk storesøster", og han takker sine fans for alle de dejlige hilser.
Jessica Alba er især kendt for sine roller som stripperen Nancy i filmatiseringen af "Sin City" samt den usynlige pige i "Fantastic Four".
Det var under indspilningerne til "Fantastic Four", at hun mødte Cash Warren, og de blev gift i maj 2008.
Mandebladet FHM kårede i 2010 Jessica Alba til verdens lækreste kvinde. Selv har hun svært ved at forstå, hvorfor hun bliver betragtet som et sexsymbol.
- Jeg fatter det ikke. Der er så mange skuespillerinder, der er smukkere end mig. Jeg har aldrig haft det rart med at vise min krop frem. Førhen fik jeg angstanfald inden en fotosession, har Jessica
Alba tidlige fortalt.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker