Jessica Alba opdrager med hård hånd

Men lige nu er det rollen som mor, der fylder mest for skuespillerinden Jessica Alba.

- Det er mig, der opdrager derhjemme. Jeg tror, det bunder i, at jeg selv var et vildt barn. Jeg vidste altid, hvordan jeg skulle irritere mine forældre, og jeg forsøgte altid at slippe af sted med så meget som muligt, fortæller hun.

- Cash (Albas mand, red.) var altid det perfekte barn, da han var lille. Han fik fine karakterer, og alle elskede ham. Det lå slet ikke til ham at være uartig. Jeg ved bare af egen erfaring, hvornår og hvordan man skal stoppe dårlig opførsel, siger Alba til bladet Parenting Magazine.

Hun understreger dog, at pigernes far, Cash Warren, er den bedste far i verden.

- Når jeg er sammen med Haven, er det ham, der sørger for madpakke til Honor og går med hende i parken. Men de ser også film og tegner, og han får hende endda til at se sport, siger Alba til bladet.

Den 30-årige skuespillerinde ved, at hun ikke kunne have fundet en bedre far til de to piger. Hun må bare erkende, at han ikke er helt så handlekraftig, som hun selv er.

- Når Honor forsøger at gøre noget, hun ved, hun ikke må, bliver jeg nødt til at forklare Cash, at han fra starten skal fortælle hende, at hun skal lade være. Så trækker jeg hende til side og beder hende tænke over, hvad hun har gjort, siger den strikse mor.

Men opdragelsen ser ud til at have båret frugt, og Honor er ikke bare Havens storesøster, hun er også Albas hjælper.

- Jeg beder hende ofte om hjælp, og hun går meget op i at hjælpe, siger Alba om sin ældste datter.

/ritzau/

Foto: Madison Frederic/Abaca

Hun er flere gange kåret som den mest eftertragtede kvinde i verden, og hun er kendt fra film som "Sin City" og "Fantastic Four."

Offentliggjort Sidst opdateret