Jessica Biel: Det var et fantasibryllup
Scenen var sat i den romantiske, syditalienske by Fasano, da Justin Timberlake og Jessica Biel gav hinanden deres ja foran venner og familie.
- Det var en fantasi, fortæller Jessica Biel til People Magazine.
Den 30-årige skuespillerinde har haft travlt i ugerne op til brylluppet, men forsikrede op til brylluppet hjemmesiden hollywood.com om, at hun nok skulle nå det hele inden den store dag.
Og med de romantiske rammer på plads ser det også ud til, at hun nåede det.
- Det var en uforglemmelig aften, fortæller Justin Timberlake om det bryllup, Biel havde planlagt.
Allerede torsdag blev parret spottet til en hyggelig aften med venner og familie i den italienske by. Brylluppet mellem de to stod fredag, og den forelskede gom beskrev ceremonien således:
- Det var magisk, og det var så specielt at være omgivet af familie og venner.
Efter bryllupsweekenden er parret nu vendt tilbage til USA som hustru og ægtemand, selvom borgmesteren i byen Fasano mener, at brylluppet i Italien ikke har været det officielle.
- Jeg tror, at de allerede er blevet gift i Amerika, sagde borgmesteren fredag til det tyske nyhedsbureau dpa.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker