En uskyldig søgning på nettet efter sit idol kan ende med, at ens computer bliver angrebet af virus eller spyware.
Skruppelløse netbanditter bruger nemlig navnene på kendte Hollywood-stjerner, sangere og musikere, når uskyldige ofre skal lokkes i fælden. Det hele starter med en søgning på Google på en bestemt person, hvorefter man lokkes ind på en hjemmeside, som inficerer ens computer.
En ny undersøgelse fra netsikkerhedsfirmaet McAfee har vist, at skuespiller Jessica Biel-fans har det værst. Hver femte side, man lokkes ind på via en Google-søgning på Jessica Biel udgør nemlig en potentiel risiko for smitte.
- Vi tror, at vores dyrkelse af idolerne er helt ufarlig, men den kan let føre os ind på websites, hvor skadelig software venter på at blive downloadet til vores computere, siger Michael Gøttsche, der er chef for McAfee i Danmark.
Jessica Biel har dermed overhalet Brad Pitt, som den farligste celebrity i forhold til sidste gang, McAfee tjekkede hollywoodstjernerne. På andenpladsen over de farlige kendisser ligger sangerinden Beyoncé Knowles. Også flere af de amerikanske teenageidolers navne bliver brugt af netbanditterne. Det gælder blandt andre Vanessa Hudgens og Miley Cyrus.
- Mit råd er, at man sørger for altid at have et godt og opdateret antivirusprogram på sin computer, siger Michael Gøttsche.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned