Det egyptiske musikforbund har aflyst Elton Johns koncert i landet senere på måneden. Årsagen skal findes i britiske popsangers kontroversielle udtalelser om religion.
- Hvordan skal vi kunne acceptere en bøsse, der vil forbyde religioner, og som hævder, at profeten Eissa (Jesus) var bøsse, og som opfordrer alle lande i Mellemøsten til at lade homoseksuelle dyrke deres seksualitet frit, siger musikforbundets formand, Mounir al-Wasimi.
Den homoseksuelle Elton John skabte ramaskrig, da han kaldte Jesus for bøsse og rettede en skarp kritik af homoseksuelles rettigheder i regionen. Han har også opfordret til et forbud mod religion, som han mener fører til had mod bøsser og lesbiske.
- Prøv at være en homoseksuel kvinde i Mellemøsten - så er du så godt som død, lød det blandt andet fra den 63-årige popmusiker.
De bemærkninger har fået det egyptiske musikforbund til at arbejde for at aflyse Elton Johns koncert. Al-Wasimi hævder, at forbundet som de eneste i Egypten kan bestemme, hvilke udenlandske musikere, der må spille i landet.
Selv om menneskerettighedsgrupper hævder, at homoseksuelle er på vej mod bedre forhold i Egypten, så er det stadig et stort tabu, der kan skabe uroligheder.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker