For et par år siden gjorde John Mayer sig virkelig uheldigt bemærket, da han i en stribe interview fik trådt godt og grundigt på flere ekskæresters følelser og i øvrigt fortalte en del mere om sig selv, end hvad han måske skulle have gjort.
Siden har han holdt en længere pause fra rampelyset, og den pause har været rigtig god for ham.
Han er nemlig blevet voksen i mellemtiden. Det fortæller han til den amerikanske tv-værtinde Ellen DeGeneres.
- Det var en meget mærkelig periode, men det gjorde også, at jeg pludselig blev voksen. Det var en ret hård måde at blive det på. Jeg har brugt et par år på at tænke alting igennem, og jeg er rigtig glad for, at jeg i den tid har holdt mig væk fra rampelyset, fortæller sangeren.
Dengang kunne han dog ikke selv se, at det nok var bedst at han gjorde sig mindre bemærket et stykke tid.
- Når jeg tænker tilbage, så ville jeg sikkert selv have sagt "giv mig to uger" eller "Lad mig blive interviewet af Ellen, så jeg kan forklare, hvorfor jeg har sagt det, jeg har sagt". Men folk sagde "Nej, din idiot. Smut med dig, og kom igen når du er 33-34 år i stedet for at være 28 for fjerde år i træk".
John Mayer har blandt andet brugt tiden på at skrive et nyt album, der udkommer i slutningen af maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde