Johnny Depp blev reduceret til tjener under optagelser
I rollen som Edvard Saksehånd ville funktionen som tjener have været mere end overordentlig svær at udfylde.
Heldigvis for Johnny Depp, og resten af holdet bag biografaktuelle " The Lone Ranger", var det en helt almindelig Depp, der spillede hovedrollens indianske håndlanger i den nye western.
Skuespiller Armie Hammer, der spiller The Lone Ranger, fortæller til Rolling Stone, at den næsten dobbelt så gamle Johnny Depp agerede som en form for tjener under optagelserne.
- Han var min tjener på settet. Han holdt mit vand for mig. Hvis jeg fik det varmt, ventilerede han mig med sin fugl. Vi havde et fortræffeligt herre-træl-forhold. Det var skønt at have en permanent hjælper, spøger Hammer.
Det kan undre, hvordan I alverden det lykkedes den unge Armie Hammer at lokke den erfarne Depp ind i en så underdanig rolle. Men ifølge hovedrolleindehaveren var det blot et spørgsmål om at ødelægge hans selvværd inden. Det skal nok tages med en god portion humor.
- Han er meget mere normal, end man skulle tro. Han er ikke sådan, som du forestiller dig, at Johnny Depp er. Han er bare sådan, som du kunne forestille dig, at den sejeste fyr, du kender, er, roser Hammer.
"The Lone Ranger" havde premiere i de danske biografer 3. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde